


LAR OG INNO-UGE
Ugen der gik
Af Sarah 9.B
Alternativ uge på Ådalens Skole
Af Sarah Helena Mortensen 9.b Ådalens Skole.
LAR og LUR Arrangementet i hallen torsdag eftermiddag og aften var en stor succes! Omkring klokken 15.00 begyndte klasserne at flytte deres plader fra klassen og ned i hallen. Klokken 16.00 var der livlig gang i hele hallen! En skøn blanding af forældre, bedsteforældre og elever kiggede på og beundrede alle de flotte plader og produktioner. Pladerne var fyldt til randen med alternative og kreative måder at lave LAR og LUR på. Der var dog stor forskel på udseendet og indholdet af pladerne. Nogle havde bygget og animeret deres ideer i et computerprogram, før de havde bygget det kreative håndlavede produkt, andre havde set stort på målestoksforhold og kvadratmetre og bare ladet ideerne flyde frit. Til trods for den store forskellighed var alle pladerne meget flotte og unikke. De små klasser var meget glade for store legeslotte, vulkaner, ridderborge og vikingeskibe. Mellemtrinnets plader var meget kreative! Nogle ville gerne have ænder i vandet for at gøre skolen mere hyggelig. Hvem ved, måske kan ænderne bruges i kantinen senere. Andre ville have en vild og voldsom ny skateboardbane eller en parkourbane.
Mange af udskolingsklasserne have boder, hvor alle kunne købe lækkerier. Der var stor afsætning på mad, kage og sodavand og i alt tjente eleverne til sammen helt op mod 25.000kr! Indtjeningen går til klassernes lejrskoler i 8. klasse.
Fredag morgen kl 10.00 bliver vinderen af dette kreative projekt offentliggjort. Det har været et sjovt og anderledet projekt, som helt sikkert kan gentages en anden god gang.